Møllen er af typen ”hollandsk mølle” og har otte kanter og
galleri. Denne type mølle blev først gang bygget i Holland i 1550’erne for at
dræne floder og vandløb og tørlægge nye landbrugsarealer.
Møllens vigtigste del – mølleakslen, der bærer vingerne – er
via et hathjul forbundet til et stort vandret kamhjul i toppen af møllen. Dette
kamhjul kaldes ”krondrevet” og er lavet af træ. Når møllen er i funktion, er
hathjulet og krondrevet i indgreb, hvilket vil sige, at tænderne på hjulene er
skubbet ind mellem hinanden. Når møllen ikke er i brug, holdes hathjulet i ro
ved hjælp af en rem af jern kaldet en perse. Persen justeres ved hjælp af en
persebom. I gamle dage var hele persen lavet af piletræ, men i dag er det kun
belægningen, der er af træ.
I etagen nedenunder, på det såkaldte lorrisloft, ses den
såkaldte kongevelle, en bred cirkelskive af træ med en kraftig træbjælke kilet
ind gennem centeret. På kongevellen sidder der to skiver – en snorskive og en
remskive. Snorskiven er via et tov forbundet med en sigte længere ned i møllen,
som kan sigte rug. Remskiven blev i gamle dage brugt til at drive en dynamo,
der kunne levere lys. Når det blæste, kørte møllen ofte om natten.
På kværnloftet mellem lorris- og broloftet mødes møllens
vitale dele; her er den roterbare del via et stort tandhjul af træ forbundet
med tre kværne, der hver var beregnet til forskellige formål. Selve
hovedakslen, der løber tværs ned gennem møllen, ender på dette niveau i et kugleleje.
Dette består af en kugle i en metalskål med olie, der giver fuld bevægelighed.
Gennem luger har det været muligt at hejse sække op og ned efter behov.
Broloftet nedenunder tjener flere formål. Først og fremmest
er der adgang til omgangen uden på møllen, hvorfra det er muligt at krøje
(dreje) hat og vinger, rulle sejl ud på vingerne og endelig justere persen, der
bremser hathjulet og dermed vingerne. Derudover findes der på loftet en sigte
til rug og hvede, der drives direkte af snorskiven på lorrisloftet, samt tre
broheste; disse bruges til at hæve og sænke møllestenene på kværnloftet. Der er
også en grynbrækker, der har brækket afskallede bygkorn til byggryn eller lavet
hønsefoder. Fra en luge har det været muligt at hejse sække med mel ned i de ventende
hestevogne under møllen.