Skt. Peders Mølle var oprindeligt en af møllerne på Nørrevold i København
Også denne mølle går ifølge optegnelser langt tilbage, helt til 1651, da møller Jockim Daesk fik bevilling til opstilling af en vejrmølle på Helmers Bastion.
Møllen er utvivlsomt opkaldt efter den nærliggende tyske kirke: Skt. Petri.
Dens næste ejer - fra 1669 - Mickel Bødike, har en del vanskeligheder, fordi bastionen skal omlægges, og han bliver i den anledning beordret til at nedlægge sin mølle.
Den bliver derefter flyttet ud til krohuset ved Roskildevej.
1687 får møller Jens Andersen tilladelse til opsætning af en ny vejrmølle på 30 alen i diameter, hvilket tyder på, at det har været en stubmølle.
Denne må i så fald på et eller andet tidspunkt være erstattet af den hollandske mølle, thi billeder fra sidste halvdel af forrige århundrede viser tydeligt, at der nu er tale om en hollandsk mølle.
Den var forsynet med omgang og havde knop i toppen og stammer ifølge Nørre Jernløse Møllerlaug fra 1853.
Skt. Peders Mølle stod på grænsen mellem Vestervold og Nørrevold, hvor Kreditforeningens bygning i dag ligger. Her ses den fra Vester Voldgade med Vandværket og Københavns anden banegård som baggrund. 1885 flyttedes den til Nørre Jernløse ved Holbæk, hvor den stadig er at finde.
Tegning fra 1810. Københavns Bymuseum.
Møllen fik som stade anvist den yderste plads på bastionen, med forpligtelse til at anlægge og vedligeholde en vej op til den.
Omkring 1725-50 ejedes møllen af enken efter Jørgen Pedersen Sandberg, Karen Kristensdatter. Hun var gift ialt 4 gange. Dette viser, hvor eftertragtede møllerenker var, og at møllervirksomhed var en indbringende forretning og altså gjorde udøveren til et »godt parti«.
I perioden 1780 til 1880 har møllen skiftet ejer særdeles ofte. 1880 blev den overtaget af O.l. Hyrup, der blev dens sidste ejer. 1885 blev den nedrevet, samtidig med at volden blev sløjfet. Som flere af de andre voldmøller blev den flyttet til Holbæk-egnen og genopført i Nr. Jernløse.
Alt dette skete samme år, som Vestervold ved Lucie Mølle sløjfedes, og denne mølles skæbne drøftedes - og samme år, som ingeniør H. Hammerich i Industriforeningen og i Teknisk Forening fremsatte forslag om en boulevardbane i København, der skulle sænkes dybt ned i jorden under de store boulevarder, således at overfladetrafikken på disse forblev uhindret. Denne bane skulle som en tværlinie forbinde de nord- og sydgående jernbanelinier med hinanden.
Aborreparken anlagdes 1886 ved Helmers Bastion, hvor Skt. Peders Mølle havde stået. På de tidligere volde ses nu Ny Rosenborg, Helmerhus samt Dagmarteatret. Men da Studenterforeningens Bygning opførtes 1910, forsvandt den lille idylliske park.
Foto 1910.
Skt. Peders Mølle blev stående på en lille, afgravet voldtop indtil 1885, medens Lucie Mølle først kom ned i 1886. Her ses endnu de idylliske rester af voldgraven ved Vandværket. Skt. Peders Mølle blev flyttet til Nørre Jernløse ved Holbæk, hvor den stadig findes.
Træsnit fra Illustreret Tidende 1875.
De gamle voldanlæg havde som forsvarsværker betragtet efterhånden helt mistet deres betydning. Året efter tog man derfor det første spadestik til Københavns ydre og mere tidssvarende befæstning i forstæderne, Vestvolden, gennem Husum, Glostrup, Rødovre og Hvidovre. Forinden havde der været en mængde politiske stridigheder herom.
Det endte dog med, at den konservative og forsvarsivrige Estrup fik sin vilje gennemført over for den radikale Viggo Hørups »Hvad skal det nytter-politik«.
Skt. Peders Mølle stod ved den nuværende Jarmers Plads, omtrent ud for Skt. Peders Stræde, dog lidt længere mod nord, omtrent der, hvor nu Kreditforeningens bygning står. Skønt volden blev sløjfet, bevaredes dog stadig et stykke voldgrav med stier om, Aborreparken. Mange fotos er taget af dette hyggelige, lille anlæg på kun 4 tønder land. Desuden har kunstneren J.F. Willumsen med et maleri foreviget parken og folkelivet her. Dette er meget heldigt, for parken selv er nu nedlagt. Den eksisterede dog endnu så sent som i 1910. Da måtte den vige for Studenterforeningens bygning. Hele søen blev kastet til, og parkanlægget er nu blevet til gemen stenbro.
»Danmarks Hovedstad- viser for øvrigt et foto af Skt. Peders Mølle, set fra indgangen til Ørstedsparken, som opgives at stamme fra 1888, hvilket årstal må være forkert. Her virker møllen noget forfalden, den har f.eks. kun en vinge og ser under alle omstændigheder ud til at synge på sit sidste vers. Billedet er nok snarere fra 1885. Et andet billede, der siges at være taget fra selve møllen, viser dens smukke udsigt ud over Ørstedsparken. Den gamle mølle i Jernløse står der heldigvis endnu, og den er nu blevet fredet.
20. Juni: Jernløse
Kommune sælger møllen til Nr.Jernløse Møllelaug for 1 kr., med ret til at købe den tilbage til
samme pris. Møllelauget har løbende renoveret det indvendige i møllen, så den i
dag fremstår som fuldt funktionsdygtig og kan male korn som i gamle dage.
Juli: Kaj
Roed sælger møllen til Jernløse kommune, som bruger den som et beskæftigelses projekt,
hvor den bliver renoveret udvendigt.
Juli: Kaj Roed
overtager møllen efter Holger Roeds død.
November: DLG lejer sig ind og står for drift.
Oktober: Holger Roed køber møllen
Møllen fusionerer
med Vinstrup mølle v/Henning Hansen
Vingerne
falder ned i en storm – vindmøllen opgives.
Dampmaskinen
udskiftes med dieselmotor.
Møllen
moderniseres med selvkrøjer/vindrose og selvsvikker/klapsejl.
Kornmagasinet ved møllen bygges.
Dampmaskine installeres.
Der bliver anlagt savværk ved møllen.
Ole Martin Nielsen oplært på Kisserup mølle overtager den.
Gårdejer Niels Peter Rasmussen køber møllen da den bliver revet ned, og transporterer den til Nr.Jernløse med hest og vogn, og genopbygger den.
Møllen bliver bygget på Nørrevold i København, for enden af St.Pederstræde, og får navnet St.Peders Mølle.
Har lyst til arbejde/hjælpe til med at holde møllen igang så kontakt formanden for møllelauget - de kan altid bruge ekstra hænder.